Nyt elcykelbatteri til svigermors elcykel.

Et eller andet sted er det alvor nu. Svigermor har i en periode klaget over sin elcykel. Rækkevidden er dårlig mindre end 10 km. Vi taler om en T-Hansen X-zite 3 år gammel. Det oprindelige Batteri er et 24 volt på 10 AH så det er helt typisk.

Ja nu er man jo selv BatteriDokter så her burde man kunne score nogle nemme point (jeg kunne allerede dufte æblekagen og høre den venlige stemme fortælle hvor dygtig en svigersøn hun har).
Batterikassen kunne indeholde et element på 13 AH, så det ville være mere end svigermor nogensinde har haft i kapacitet på sin cykel.

Hvad jeg ikke lige fortalte er at batteriet fik en ekstra række dvs. spændingen er på næsten 29 volt.

Ja dette blev altså snigpremiere på “BatteriDoktor BOOST” elcykelbatteri serien, mere herom senere.

Batteripakke-Elcykel-Ebike-Batteridoktor
Et højkvalitets batteripakke med 2 års garanti.

 

 

 

 

Batteripakken blev isat og batteriet samlet. Nu når cyklen alligevel var til service gik jeg den igennem, skiftede 4 eger,  pumpede dækkene, checkede kabelføringen og cyklen generelt. (man vil jo få skyld for alle problemer med cyklen i et godt stykke tid efter så det var bare at checke det hele).

Cyklen er nu afleveret og alt er godt. Tilbagemeldingen er at den kører meget langt og trækker meget bedre, faktisk tør hun ikke køre fuld kraft alle vegne da den kører for hurtigt.

Sandheden er at den med 29 volt kun har en smule højere topfart, men optrækket er meget stærkere…

Yes det er æblekage tid.

 

 

2 thoughts on “Nyt elcykelbatteri til svigermors elcykel.

  • 2016-11-11 at 23:14
    Permalink

    Du er en modig mand at gå i gang med svigermors cykel. Som du selv er inde på så er det dig der er ansvarlig for at den cykel kan fejle de næste mange måneder. Det er jo dig der har pillet ved den – pilfinger.

    • 2016-11-14 at 17:12
      Permalink

      Ja, du har jo helt ret.. men tilgengæld så VED jeg i hvert fald at det ikke er batteriet der er noget galt med næste gang

Skriv et svar