Citybike med krankmotor

Her eksempel på en Citybike med 7 Nexus gear der får en krankmotor påbygget. Alle cykler kan ombygges til el drift. Resultatet er ofte bedre end en standard elcykel. Udgangspunktet, dvs. din cykel er ofte i langt højere kvalitet end selve “cyklen” i en standard elcykel. Du kan vælge batteri der passer dit behov. Motorens kraft udfoldelse kan justeres så den passer dig. Krankmotor er det dyreste koncept, og har mange tilhængere. Der er et særligt krav til “donorcyklen”, den skal have fælg eller skivebremse på begge hjul. Bremsen i bagnavet kan ikke bruges i kombination med krankmotor da der er friløb. BatteriDoktor bygger krankmotor på og der medfølger software med til PC så man selv kan justere motoren efter hvor meget moment den skal yde. Klik for priser på ombygninger af cykler på DanskElcykelCenter, som ejes af BatteriDoktor ApS. Priserne ligger mellem kr. 7.500 – 8.500 alt efter batteristørrelse pris er inkl. moms færdig bygget og klar til drift.
Her et nærbillede af krankmotor monteret på Citybike.
Luksuselcykel der venter på sin endelige batterikasse, batteriet pr billedet er et BatteriDoktor batteri på 36 volt, 20 AH.
Her går det rask derudaf i 7. gear.
Cyklen kører ca. 40 km om dagen i alt slags vejr.
En elcykel der kan tåle at blive brugt, her efter 900 km i dansk “vinter”